SCREEN

Profile

Choose Background Color

Menu Style

Customize

Lørdag samlet program

AddThis Social Bookmark Button

Markedsdag i Gentoftegade – med X-Factor

Foto Bjarne Bergius Hermansen16-årige Babou har sunget næsten lige så længe han har kunnet få en lyd ud af munden. Han har altid følt, at han kunne noget særligt med sin stemme, og det fik hele Danmark at høre, da Babou stillede op til X Factor 2011 og sang sin vej ind i alles hjerter - og gennem alle liveshows helt frem til finale. Oplev Babou give den fuld gas på scenen i Gentoftegade.

Markedsdagen byder i øvrigt på mulighed for, at børnene kan blive rystet godt igennem af glade zumbarytmer, og alle de voksne kan lytte og danse til swingende jazz.

Program

Kl. 9 Gratis morgenbord

Kl. 10.30 Zumbatomic (BørneZumba) ved zumbazone.dk på scenen

Kl.11 Babou, finaledeltager i årets X-Factor

Kl. 12 Peter Arrevads Jazz Kvintet

Kl. 9-14 – Gentoftegade – Gratis

Åben workshop i Streetmovement

Streetmovement er en bevægelseskunstart – en livsstil som fremelsker glæde ved bevægelse. Streetmovement er bygget op omkring filosofien Methode Naturelle og træningsmetoder fra Parkour og Freerunning. To dygtige instruktører fra Streeetmovement.dk viser hvad de kan og hvordan du selv kan prøve.

Kl. 12.15 og kl.13.15 – Torvet på Gentoftegade – Gratis

Kør en tur med veteranbussen fra Sporvejsmuseet

Oplev et stykke rullende historie! Stig ombord på en gammel københavnerbus KS322 fra 1968. Nu tilhører bussen Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen kører ture á 10 minutters varighed i det gamle Gentofte.

Kl. 10- 13 - Hjørnet af Gentoftegade og Baunegårdsvej – Gratis


Skallefiske-konkurrence ved Gentofte Sø

Kom og vær med ved den årlige fiskekonkurrence for børn og unge. Der fiskes efter flest fangede fisk, og der er flotte præmier samt diplom til hver gruppe (børn; 3-6 år og unge; 7-15 år).

Kl. 10-17, start hver hele og halve time - Bådebroen ved Fiskebakken, Gentofte Sø - 20 kr.

Gourmet og luksus på Jægersborg Allé

Gourmet og luksus, diverse madboder, underholdning og musik.

Kl. 10-15 - Jægersborg Allé – Gratis

Prøv at skate!

Har du et skateboard, som du har svært ved at køre på eller vil du bare gerne prøve? Så har du her muligheden for at få hjælp af skateren Teit Andersen – enten på dit eget skateboard eller måske på et rigtigt professionelt.

Kl.10-12: Kun for piger.

Kl.12-14: For både drenge og piger.

Helligdommen, Ørnegårdsvej, lige nord for Gentofte Stadion - Gratis

Rundvisning på Diakonissehuset

Diakonissehuset er et spændende hus med en fascinerende historie. Omviseren fortæller også om Søsterfællesskabet/nu Diakonifællesskabet samt de mange omsorgsopgaver, som løses. Der er rundvisning i såvel Fællesskabets private lokaler som i Stiftelsens forskellige arbejdsgrene. Der vil være mulighed for, efter rundvisningen, at købe frokost i Mødestedets café i tidsrummet kl. 11.30-13.

Kl. 10-11.30 - Mødested: Ved Hovedporten, Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20 - Gratis

Åbent hus i Skovshoved Havn

Skovshoved Vandski Klub, Sejlklub, Roklub, Kongelig Dansk Yactklub og Marinehjemmeværnet inviterer til åbent hus og masser af oplevelser på vandet. Prøv at stå på vandski, sejle i optimistjolle, hobiecat, sejlerskolens Albin både, robåd, kajak, havkajak eller spille kajakpolo. Klubberne stiller både og redningsveste til rådighed, men medbring et sæt skiftetøj. I klubben vil der være mulighed for at købe kaffe, te samt kage.

Kl. 10-17 - Skovshoved Havn – Fra ca. 9 år – Gratis

Åbent hus med debat i Frivillighedcenter

Frivilligcenter Gentofte inviterer borgere, netværk, foreninger m.fl. til at kigge forbi og få indblik i centrets virke. Søger du opgaver som frivillig eller søger du frivillige til opgaver så kom og få en snak. Har du idéer til et frivilligprojekt, men mangler hjælp til at komme i gang så kan vi sikkert hjælpe dig.

Kl. 10-14 – Smakkegårdsvej 71, th. – Gratis

Bazar og underholdning på den Indonesiske Ambassade

Oplev et stykke af Indonesien, når den Indonesiske Ambassade inviterer til bazar med mad, live musik og traditionel dans.

Kl. 10.30-15 – Den Indonesiske Ambassade, Ørehøj Allé 1 – Gratis

Markedsdag i Ordrup

Velkommen til Ordrupvej, som vil have boder på gaden med gode tilbud, hoppeborg til de legesyge og salg af pølser ved spejderne. Musikken leveres af jazzbandet Skovsertrioen, som vil spille evergreens, swingjazz, viser og syng med musik.

Kl. 11-14 – Ordrupvej – Gratis

Familie zumba og cubansk salsa

FOF Gentofte har et tilbud til alle aldre med ”Familie Zumba” også kaldet Zumbatomic, hvor familier kan få en gratis prøvetime af en halv times varighed. Der vil også være mulighed for at prøve Cubansk Salsa med inspiration fra flere dygtige lærere. Kom og dans med!

Kl. 11-14 – FOF Huset, Ordrupvej 60 – Gratis

Gem en gammel fisk!

Vær med når studerende fra Kunstakademiets Konservatorskole laver fiskeafstøbninger, maler fisk og åbner en haj. Workshop for børn og voksne i Danmarks Akvarium.

Kl. 11-17 - Danmarks Akvarium, Kavalergården 1 – For hele familien – Arrangementet er gratis, men der skal betales entre til Akvariet

Åbent Hus på Gentofte Brandvæsens Museum.

Oplev den 100 år gamle Brandstation, der har brandslanger, brandhaner, røgmasker, uniformer og selvfølgelig brandbiler – bl.a. den ældste, kørende danskbyggede brandbil, Gidion-sprøjten fra 1919. De voksne kan prøve at slukke en brand og blive brandsikker. Herefter er der DVD’en "Det Brænder" til de 500 første gæster.

Kl. 11-15 - Hellerupvej 5B – Gratis

Åbent hus ved Kunstmaler Lisabeth Gabriella Toft

Kl. 12-18 – Heslegårdsvej 8, st. – Gratis

Ved Hovedbiblioteket

Markedsdag og underholdning ved Hovedbiblioteket

P-pladsen foran Gentofte Hovedbibliotek er omdannet til en summende markedsplads med børneloppemarked og optrædende børn. Du kan også skille dig af med tøj, spil, bøger og legetøj – hvis du vil have en stand, skal du være under 16 år. Tilmelding til børnebiblioteket efter først til mølle. Klovnen Raffus kommer også på besøg, og det er aldrig til at vide, hvad han kan finde på. I tilfælde af dårligt vejr kontakt biblioteket for evt. aflysning.

Kl.11-14 – Foran Hovedbiblioteket, Ahlmanns Allé 6 – Gratis

Musikalske perler fra Danmark, Frankrig og Tyskland

Oplev Østerbro Sinfonietta udfolde sig i kammermusikkens verden. Programmet byder på Emil Hartmann; Serenade op.43, Cesar Franck; Chorale nr.1, Carl Reinecke; Octet op. 216. Dirigent er Einar Steffensen.

Kl. 14 – Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6 – 100 kr.

Argentinsk Tango Eftermiddag

Lær at danse den spændende Argentinske Tango. Undervisningen begynder klokken 13 og forestås af det lokale instruktørpar: Vicky Steptoe og Anders Rud. Rutinerede tangodansere fra Skovshoved Tangoforening står klar til at assistere nybegyndere. Så hvis du ikke lige har en dansepartner ved hånden, er du ikke fortabt. Husk fornuftigt fodtøj. Klokken 14.30 er der tangoopvisning.

Kl. 13-16 – Rådhushallen, Bernstorffsvej 161 – Gratis

Sej, Sund og Sikker i Øregaarsparken

Kom til en spændende aktivitetsdag for hele familien med fokus på sundhed og sikkerhed. Prøv kræfter med de mange aktiviteter, som Børneulykkesfonden og samarbejdspartnerne har opstillet.

Program for scenen

Kl. 11 Velkomst ved Borgmester Hans Toft og Rasmus Klump

Kl. 11.05 Opvarmning til Centimeter Maraton ved Fitness World og Rasmus Klump

Kl. 11.15-12 Centimeter Maraton skydes i gang med Rasmus Klump

Kl. 12-12.45 Børnenes Rekordforsøg i MGP dans sammen med Soffie Dalsgaard og Kastanie fra MGP 2011Bjarne Bergius Hermansen

Kl. 12.45–13.15 “Vand” fantastisk fantasifuld dansegymnastik-akrobatik-performance ved Lyngby Gymnasterne

Kl. 13.15–13.45 Rasmus Klump underholder og deler autografer ud

Kl. 14–14.30 Gymnastik workshop ved Lyngby Gymnasterne

Kl. 14.30–15 Familie zumba

Aktiviteter på plænen

Centimeter Maraton med Rasmus Klump - Løb et ægte maraton på 42195 cm. Se mere på www.centimetermaraton.dk.

Experimentarium – Hør museets piloter fortælle om smags- og lugtesansen og hvordan mad bliver til energi.

Forhindringsbane til vands, til lands og i luften - Prøv spejderne 1. Ordrup Trop’s forhindringsbane på tid.

Jens SchrødderOplev BMX sporten på nærmeste hold – Se nogle af de yngre deltagere, ved sommerens VM i BMX i København vise prøver på deres kunnen.

NordiskNaturligvis – Design din egen sunde vandflaske med blomster, sprøde grøntsager og smagfulde urter eller leg med Sanse Kit Kassen.

Trafik Legepladsen – trafiktræning på den sjove måde.

Hvor sur er du? – Et praktisk forsøg der viser hvad det betyder at drikke og spise sodavand, saft og syrlige frugter.

7 år yngre – uden diabetes – Hør mere om projektet "Gentofte 7 år yngre" og prøv en udfordrende "bane".

Skjern Bank - Prøv at spille golf og se om du kan få ”hole in one”.

Petanque - Kl. 14-15, Sankt Peder Petanque Klub inviterer til petanque.

Tumleland med bObles møbler

Wheely Bug Trafiklegeplads

Trampolinland

Få gode råd om børneulykker. Helpan instruerer og oplyser om skadesforebyggelse.

Gentofte Kommunes Sundheds- og Tandpleje

Gentofte Kommues Strandcykel fra Charlottenlund og Bellevue Strand med masser af legetøj

Sund mad og drikke, badgesværksted og ballonsimulator og Lions lotteri og andedam

Friluftskoncert i Østerled Bofællesskab,

Koncerten spilles på plænen mellem boligerne. Der spilles et let underholdningsprogram med toner fra musicals og populære blæser-arrangementer.

Kl. 12-13 - Østerled Bofællesskab, Korsgårdsvej 4

Turandot i Gentofte Kino

Gentofte Kino viser én af verdens flotteste og mest pompøse operaer, Puccinis Turandot fra Middelhavsfestivalen i Valencia. Sopran Maria Guleghina har titelrollen, italieneren Mario Berti rollen som Calaf og græske Alexia Voulgardiou synger Liù. Opsætningen varetages af den kinesiske filminstruktør Chen Kaige, og dirigent er Zubin Metha.

Kl. 13.30 – Gentofte Kino, Gentoftegade 39 – 175 kr. inkl. et glas vin i pausen. Billetter bookes på http://www.gentoftekino.dk/index1.html

Lounge i det fri

Under træerne i Ordrup Park opstiller en gruppe unge med base på Ordrup Bibliotek en lounge, hvor gæster kan flyde ud, høre musik og få lidt at spise og drikke. Det midlertidige åndehul er bygget op fra grunden og er det første af en række af kulturprojekter lavet af unge. Kom og oplev hvordan kulturen er, når de unge tager tøjlerne. Se flere billeder her

Kl. 14-20 - Ordrup Park, bag Ordrup Bibliotek – Gratis

Friluftskoncert på Sejlklubbens terrasse

Der spilles et let underholdningsprogram med toner fra musicals og populære blæser-arrangementer.

Kl. 15-16 – Hellerup Havn – Gratis

Skateboard-konkurrence i Holmehaven

Er du en øvet skateboarder og under 18 år – eller vil du bare gerne kigge på? Så mød op til skateboard-konkurrence i Holmehaven. Skater Teit Andersen laver en best-trick konkurrence på forskellige obstacles, og dommerpanelet kårer en vinder på hver obstacle.

Kl. 16 - Holmehaven - Gratis


Dan Turèll – Poesi & jazz

Det smukke kirkerum i arkitekt von Spreckelsens Vangede Kirke giver plads til en enestående koncert, hvor kgl. skuespiller Henning Jensen og en række fremragende jazzmusikere, bl.a. John Tchicai og Jan Kaspersen hylder Dan Turèll og hans jazz-digte i ord og musik.

Kl. 16 – Vangede Kirke, Vangedevej 50 – 50 kr.

Alex Carpani & Band in Concert

Alex Carpani Band er et af de mest interessante navne i Italien inden for progressive rock. Bandet underholder med numre fra deres egne plader, fra en kommende udgivelse, samt rocknumre fra 70´erne af Genesis og Yes.

Kl. 19 - Det Italienske kultur institut, Gjørlingsvej 11 – Gratis

Belcanto Sommerkoncert

Oplev en række highlights fra såvel kendte som mindre kendte belcanto operaer af Rossini, Bellini og Donizetti, udført af professionelle operasolister. Solisterne bliver akkompagneret af et instrumentalensemble under ledelse af den ungarske dirigent Daniel Dinyes. Der vil blandt andet blive bragt uddrag af Donizettis sjældent opførte mesterværk "Lucrezia Borgia".

Kl. 19.30-22.30 (billetsalg fra kl. 18.30) – Rådhushallen, Bernstorffsvej 161 – Bestil billet på www.belcanto.dk - 150 kr. (100 kr. for medlemmer af Belcanto Selskabet)

Åbent hus hos Jola M. Hyltoft

Kunstmaler Jola M. Hyltoft holder åbent hus med udstilling af sine malerier.

Kl. 12-18 - Heslegårdsvej 4, st. – Gratis

Arrangementer i Kommunen

Find flere arrangementer i kommunen her

 

 

 

 

 


Hvad siger publikum?

  • Arrangementer i Bernstorffsparken er rigtig gode - dem kan vi ikke få nok af!
  • Arrangementerne skal have aktuel karakter og skal være repræsentativ for hvor samtid og kunne betage publikum, unge, voksne og ældre
  • Sund mad
  • Spændende med forskellige lokaliteter, der skaber fokus og giver viden om netop Gentofte
  • Prøv at lukke strøgene helt og lave markedsstemning som gør i f. eks Berlin
  • Jeg vil bare gerne have mere af det hele

Via Tweeter

copenhagenize A secret peek into the inside of a Copenhagen cargo bike: http://t.co/bnN8EXdy Love the magic wand. #copenhagen

Retweeted 6 days ago via web • 3 retweets

VisitCopenhagen What to do in #Copenhagen on a winter break http://t.co/uH6SsjTz

6 days ago via web

 
You are here Home Program Lørdag d. 18. juni Lørdag samlet